mette kopp blog

Ciao, 2017

Ciao, 2017! Du var en halvhård nyser, men som i alle gode eventyr endte det lykkeligt. Det siges, at når kærligheden ankommer, bringer den alt op til overfladen, som ikke er kærlighed. Det er sandt. For mig skete det, hvad enten jeg kunne lide det eller ej, at den ene relation efter den anden i mit liv blev afsløret som usund og ukærlig, og så blev vredet, rystet og rusket ud af mine modvillige hænder. Da vi nåede til august var jeg så baldret af bar shaken baby-syndrome, at jeg intet kunne, andet end at sove, gå rundt som en zombie og se serier i en måned.
Universet og kærligheden fik deres vilje, jeg slap medafhængigheden, og til sidst var der kun en lille håndfuld relationer tilbage – de gode, de sunde og den bedste ♡

Jeg tilbragte 4 måneder langt ude på landet, blandt dyr og olivenlunde, og det ændrede noget fundamentalt i mig. Bragte mig i kontakt med en dybere ro, og fik mig til at se mit liv og min fremtid i et helt nyt lys. Det fik mig også til at forstå, at det ikke er civilisationens skyld, at mennesker er skingrende skøre og gør den ene absurde ting efter den anden. Det er bare den menneskelige natur, og det ser man ingen steder så tydeligt som i et lillebitte samfund. Det gav mig indre fred og et konstant smil på læben. Der er i virkeligheden ikke noget rationelt ved at være menneske, og når man forstår det, er verden jo forklaret.

Andre vidunderlige ting skete: Jeg afholdt 7 fantastiske retreats med i alt 138 skønne mennesker, der tog med på rejser og blev fyldt op med yoga, sol og livsenergi. Jeg udgav endnu en lille bog i rækken af verdens mindste bøger. Jeg holdt et orlov på et halvt år, og anede ikke om alle ville have glemt alt om mig, når jeg kom tilbage, men det havde i ikke, og det var nok noget af det mest rørende ever at blive modtaget af så åbne arme og så meget kærlighed og varme, da jeg kom hjem og begyndte at undervise igen.

Årets sidste måneder her i København har været vidunderlige. Fra april til september flyttede vi rundt imellem lande og steder i alt 31 gange, så vi er meget taknemmelige for noget ro og stabilitet. Min græske Romeo har fundet sig til rette her også, med job, uddannelse, cykel, skijakke og stor begejstring over rugbrød og frikadeller.

Så, vi bliver lidt endnu.

Tak for et vildt år. Jeg glæder mig til det næste. ♫•*¨*•.¸¸✿¸¸.•*¨*•♫