NYTÅRSKUR FOR KROP OG HJERTE

Lørdag d. 30. december kl. 11-14

Du inviteres til nogle dejlige timer med næring til krop og hjerte, hvor du vil opleve den varme og opbyggende atmosfære, der opstår i et rum med kvinder og hjerteenergi. Vi mødes og giver os tid til at komme ud af hovedet og ned i kroppen.

I varme omgivelser nyder og fejrer vi livet.

Vi omfavner alt det gode vi allerede er og har. Vi nyder kontakten til krop og hjerte. Med blid kontakt til din krop vil du heale og nære dig selv indefra.

♡ En nydelsesdag for kvinder ♡

  • Vi ser på 2017, og skaber bevidsthed omkring alt det gode, og det vi gerne vil bringe med os ind i 2018.
  • Vi ser også på det fra 2017 som vi gerne vil slippe, så vi ikke tager det med os videre i 2018.
  • Med nærvær, bevægelse og kærlig kontakt til kroppen, slipper vi gammel energi, giver næring til os selv og skaber plads til alt det nye.

Program

Dagen vil indeholde enkle meditationer og åndedrætsøvelser, gruppe coaching samt guidet bevægelse som blid yoga og dans. Gennem meditativ sang får vi kontakt med hjerte, stemme og intuition.

Meditativ sang handler om at åbne kroppen gennem sang og mantra. Det er smukt når mange kvinder synger sammen og det skaber en healene energi. Vi synger den samme linje/vers mange gange, på den måde er det nemt at give sig hen til sangen, lyden og tonerne. Sangene er akkompagneret af guitar. Har du ikke lyst til at synge med, er du selvfølgelig velkommen til at blot at lytte, måske lukke øjnene og nyde.

Alle kvinder er velkomne, også dig som aldrig har danset, sunget, mediteret eller prøvet yoga. Alt foregår i et langsomt tempo og i en nærende atmosfære.

Her skal du nyde og ikke yde.

Tilsidst vil der være hygge og lidt dejlige lækkerier til ganen.

Praktisk Info

Hvornår:
Lørdag den 30. December kl. 11-14

Hvor:
Varme og hyggelige lokaler i Kbh, mere info følger.

Pris:
Kr. 299,- for 1 person
Kr. 499,- for 2 personer (ved tilmelding sammen med en veninde, mor, søster eller lign.)
Måske er dette julegaven til din veninde?

Der er et begrænset antal pladser, så det er først til mølle.

Tilmelding:
Tilmeld dig på facebook eller mail info@ladies-affair.com eller mette@pusterum.dk
Betal via mobilepay 53311772 eller reg: Konto reg. 9070 konto 1622965123. (Skriv dit navn efterfulgt af betaling ved overførsel). Du er tilmeldt, når betalingen er registreret.

Undervisere:
Trine Damberg Nissen & Mette Kopp ♡

Trine: www.ladies-affair.com
Mette: www.mettekopp.dk


Vi glæder os til at se jer! ♪♫•¨•.¸¸✿¸¸.•¨•♫♪